Konservativ byrådssuppleant ekskluderet

Foto: TV ØST

Konservativ suppleant til Næstved Byråd ekskluderet. Han anbefalede et supersygehus i Rønnede og gik dermed imod den lokale partiforening, der ville have et sygehus i Næstved

Evals Gruevski, konservativ suppleant til Næstved Byråd, blev efter en to timer lang ekstraordinær generalforsamling torsdag aften ekskluderet af det parti, han har været medlem af siden 2001.

Eksklusionen skete ifølge Sjællandske efter  pres fra bestyrelsen, der ville gå, hvis ikke Evals Gruevski blev dømt ude. 80 procent af den konservative vælgerforenings 50 fremmødte stemte for eksklusionen af den 34-årige cand.polit. Ved valget til byrådet i november 2009 var Evals Gruevski kun 11 stemmer fra at komme ind i lokalpolitik som ét af de konservatives to byrådsmedlemmer.

Gruevski blev ekskluderet, da han på tværs af alle interne aftaler tidligere på året anbefalede, at regionens sygehus skulle i Rønnede-området i stedet for i Næstved-området, således som den lokale vælgerforening anbefalede. Det kostede partiet adskillige udmeldelser.

- Han sagde det stik modsatte af, hvad vi havde aftalt og så måtte vi handle, siger vælgerforeningsformand Svend Erik Frøsig til Sjællandske.

Gruevski agter at opretholde sin suppleantplads til byrådet, så han kommer ind som løsgænger, hvis et af de to konservative byrådsmedlemmer må forlade byrådet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App