Konkurrence om Næstved Arena

Byrådet i Næstved udskriver konkurrence om kommunens nye vartegn, der efter planerne skal stå færdigt år 2011.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næstved Byråd tager nu et vigtigt skridt hen mod byggeriet af en kultur- og sports-arena i Næstved

Det sker efter at et enigt byråd har besluttet at  udskrive en arkitektkonkurrence om byggeriet, hvor 5-6 arkitektfirmaer bliver indbudt til at deltage.

-Med denne beslutning sender vi et klart signal til omverdenen om vores kommunes ambitioner, siger borgmester Henning Jensen, der er formand for projektets politiske styregruppe

Det store projekt er tænkt placeret  ved Stenlængegården mellem Østre Ringvej og Kalbyrisskoven, og udover selve arena-byggeriet indgår der også planer for et helt nyt boligområde i området.

Hvor mange tilskuere, der skal være plads til i arenaen, er der ikke truffet endelig beslutning om. Men byrådet er enige om, at der skal arbejdes med muligheden for at det kommende arena-projekt skal kunne rumme mindst 8.000 tilskuere.

Vinderforslaget ventes at blive udpeget sidst på året. Derefter følger lokalplan og høringer, således at det  første spadestik skulle kunne tages i juni 2009. Næstved håber, at anlægget vil stå færdigt i 2011


Nyhedsoverblik