Konkurrence bør få politisk konsekvens

Socialministeren bør omgående gribe ind overfor Faxe Kommune i sagen, hvor der er udbudt en konkurrence blandt socialrådgiverne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg mener at det er helt uacceptabelt, at man begynder at lave et lotteri om at lave besparelser i sager om børn og unge, der skal anbringes, siger Geert Jørgensen, direktør, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud.

Reaktionen kommer efter at TV2 ØST i går afslørede at Faxe Kommune har udskrevet en konkurrence, hvor socialrådgivere bliver lokket med en bonus på 20.000 kroner, hvis de har gode ideer til, hvordan man undgår at anbringe børn.

Landsforeningen mener nu, at sagen bør få politiske konsekvenser.

- Socialministeren bør indskærpe overfor kommunen, at servicelovens krav til indsatsen overfor udsatte børn og unge altså er en lov der gælder. Man ikke kan lave et lotteri om, hvorvidt de skal have det tilbud der kan hjælpe dem videre i livet, siger direktøren.


Nyhedsoverblik