Frosten dræber biler i hundredevis

Se hvor flest biler må give op overfor Kong Vinter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er intet så frustrerende som en bil, der ikke vil starte.

Ikke desto mindre er det den oplevelse, som hundredevis af bilister har haft i denne uge.

De seneste dages frostvejr har nemlig ikke bare sikret bilisterne lidt morgengymnastik med at skrabe is, rim og sne af ruderne. På mange biler har frosten nemlig betydet, at batteriet er stået af – og ikke længere har kræfter til at starte motoren.

Alene i vores region har 234 bilister bedt om hjælp til at få gang i bilen. Det er mere end hver fjerde nødmelding af den art på landsplan. Det viser tal fra Dansk Autohjælp.

-Værst ramt er Nordvestsjælland og Sydsjælland – men kun området omkring Næstved er tilsyneladende gået fri af problemerne, siger vagtcentralchef Ellen Trolle fra Dansk Autohjælp til TV2 Øst.

I alt har 825 bilister på landsplan siden mandag måtte bede om hjælp til at få liv i deres bil.


Nyhedsoverblik