Det vi har sammen

Konfliktmægling skaber fred

Foto: TV ØST

I Ringsted har SSP stor succes med at hjælpe børn og unge med at stopper mobning og grov chikane, inden det udvikler sig til rå vold. Det viser en ny rapport.

Succesen skyldes konfliktmægling, der går ud på at parterne frivilligt møder hinanden og finder en løsning.

- Lige pludselig så begyndte hun bare at gå amok og blive sur og true mig, siger Sille Olsen.

Sådan startede konflikten mellem Sille Olsen og en klassekammerat

Hun går I 7. Klasse I Ringsted og havde i to måneder en konflikt med en veninde

- Jeg var ked af det. Der skulle ikke så meget til, at jeg begyndte at græde. Det var rigtig hårdt, og jeg følte alle stak mig i ryggen, siger Sille Olsen

Svært for forældrene
Tina Matthiesen er mor til Sille Olsen. Hun synes det var en hård omgang

- Det gjorde rigtig ondt at se, at Sille var så ked af det.

Og som forældre havde hun svært ved at løse konflikten

- Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op. Men det gjorde Jonas og resten af SSP. For man holder jo selvfølgelig med sit eget barn, hvis man kan sige det sådan, siger Tina Matthiesen

Uddannet i konfliktmægling
SSP-medarbejderne I Ringsted er blevet specielt uddannet til at håndtere de her konflikter.

Og det har I flere tilfælde afværget både politianmeldelser, vold og trusler.

- Det der er godt er, at de får mulighed for at fortælle deres historie til mig eller den person de er i konflikt med, og det giver bare i første omgang rigtig god forståelse for hinanden, siger Jonas Helgesen, SSP-konsulent i Ringsted.

Nøglen til succesen er altså det møde mellem de unge, og deres mulighed for selv at komme med løsningsforslag

- I konflikten mellem Sille og Laura, holdt vi et møde med dem hver for sig, og de to sammen med deres forældre. Og det virkede rigtig godt, siger Jonas Helgesen.

Voldelig konflikt endte godt
Også Nicklas La Cour Petersen har haft glæde af konfliktmægling. Han kom op og diskutere med en pige, som skubbede til ham, og så løb hans temperament af med ham.

- Det hjælper rigtig meget. Det er selvfølgelig stadig i ens tanker, at man er kommet til at slå en pige, men efter man har snakket med dem, så synes jeg at det gik meget bedre. De hjælper til, at man kommer videre, siger Nicklas La Cour Petersen

Og havde de ikke trådt til, så tror han at konflikten ville have fortsat

- Jeg tror, at vi havde holdt kontakten og svinet hinanden til. Så jeg tror det hjælper meget med det SSP, siger Nicklas La Cour Petersen.

Og Sille Olsen og klassekammeraten fik løst deres konflikt

- Det er jo fantastisk. Vi troede, at de var så uvenner, at de ikke kunne snakke sammen. Alligevel gav de hinanden et kram, da de gik derfra. Og de fandt selv frem til løsningerne, siger Tina Matthiesen.

Indtil videre har SSP I Ringsted afværget 28 konflikter mellem rivaliserende unge.

02:19 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App