Kommunerne kræver højere vederlag til borgmestre

Foto: TV ØST

Landets borgmestre skal have højere vederlag, så de følger lønudviklingen, mener Kommunernes Landsforening.

Hvis ikke borgmestrenes vederlag sættes op, vil kompetente kandidater fravælge kommunalpolitik.

Sådan lyder indsparket fra Kommunernes Landsforening (KL), efter partierne bag nedsættelsen af den såkaldte Vederlagskommission ikke længere vil forpligte sig til at gennemføre alle kommissionens anbefalinger.

Det sker efter, Politiken onsdag kunne berette, at en af anbefalingerne lyder på en lønstigning på 15 procent til de folkevalgte.

Og det tal har fået Venstre, Socialdemokraterne, SF, De Konservative og De Radikale til at løbe fra aftalen om at vedtage det, kommissionen måtte anbefale.

Men det må ikke gå ud over borgmestrenes lønninger, lyder det fra KL-formand Martin Damm (V), der er borgmester i Kalundborg.

- Det er helt uholdbart, at borgmestrenes vederlag fra 1994 til 2015 kun steg halvt så meget som gennemsnitslønnen for de kommunalt ansatte, siger han.

- Det må aldrig være pengene, der trækker folk ind i politik. Men samtidig bør vederlaget og vilkårene altid være på et rimeligt niveau, som gør, at kompetente kandidater ikke fravælger kommunalpolitik.

KL efterlyser ikke alene en lønstigning til borgmestrene, så de følger lønudviklingen i resten af samfundet. Der skal også laves mekanismer, så borgmestrenes vederlag også fremover følger lønudviklingen, lyder det.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App