Det vi har sammen

Kommuner vil lukke de mindste skoler

Foto: TV ØST

Det er for dyrt at drive de mindste skoler. Derfor vil kommunerne lukke små skoler til fordel for større i storbyerne. Men forældre og lærere er bekymrede.

Hver sjette folkeskole er siden 2007 enten nedlagt eller lagt sammen med en større skole, og udviklingen fortsætter i det kommende år, skriver Jyllands-Posten.

Næsten hver anden kommune - helt præcist 43 procent - regner med at reducere antallet af skoler yderligere, og i alt henter kommunerne 400 millioner kroner i 2013 på mere effektiv skoledrift.

Det viser en analyse af de kommunale budgetter fra kommuneforeningen KL.

Mere for pengene i kæmpeskoler

- Vi får mere for pengene ved at samle undervisningen på større skoler, og samtidig giver det bedre faglig kvalitet, siger KL-formand Erik Nielsen (S) til Jyllands-Posten.

En del af gevinsten kommer i kassen på grund af større klasser, ligesom kommunerne forventer besparelser som følge af mere it i skolen, og at lærerne underviser flere timer end i dag.

Forældre kan ikke lide udviklingen

Forældreforeningen Skole og Forældre er bekymret over udviklingen.

- Der er allerede rationaliseret og nedlagt massevis af skoler, og vi nærmer os en situation - ikke mindst i tyndtbefolkede områder - hvor transporten til den store skole inde i byen er et problem for især mindre børn, siger formand Mette With Hagensen til Jyllands-Posten.

- Flere skolenedlæggelser gør det desuden vanskeligt at få folk til at bosætte sig i disse områder, tilføjer hun.

Danmarks Lærerforening mener, at effektiviseringen rammer kvaliteten på skoleområdet.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App