Kommuner vil have totalforbud mod rygning

KL anbefaler at indføre rygeforbud på bl.a. skoler - både udendørs og indendørs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal være slut med, at lærere eller pædagoger sniger sig ind i særligt indrettede rygerum for at få sig en smøg eller dyrker deres last udendørs i et diskret hjørne af skolegården eller legepladsen. Det skriver Berlingske Tidende.

Der skal således indføres et totalt rygeforbud indendørs i kommunale bygninger, ligesom det også skal være forbudt at ryge udendørs i daginstitutioner, skoler og andre steder, hvor man arbejder med børn.

Dét er anbefalingen i et nyt forebyggelsesudspil fra Kommunernes Landsforening (KL), der nu lægger op til yderligere at stramme kursen mod rygning for at løfte danskernes sundhed.

- Rygning er beviseligt den mest skadelige aktivitet overhovedet, og alle steder, hvor der arbejdes med børn, bør man gå foran med et godt eksempel, siger formand for KLs social- og sundhedsudvalg, Tove Larsen (S).


Nyhedsoverblik