Kommuner svinger sparekniven over de arbejdsløse

Foto: TV ØST

På trods af stigende arbejdsløshed vil kommunerne i 2012 spare på beskæftigelsesområdet. Og det går ud over de svageste.

Selvom arbejdsløsheden fortsætter med at stige, vil kommunerne spare på beskæftigelsesindsatsen i år. Det skriver Avisen.dk, som har lavet en rundspørge blandt formændene for beskæftigelsesudvalgene i 59 af landets kommuner.

Godt hver fjerde kommune (24 procent) svarer, at de vil spare på beskæftigelsesområdet.

Det kommer til at gå ud over de svageste. For eksempel i Faxe Kommune, hvor det er de borgerne i de såkaldte matcgrupper to go tre der bliver ramt af beskæringerne.

- Vi er nødt til at spare, hvor vi kan. Det vil sige de tilbud, som ikke er refusionspligtige. I vores tilfælde er det desværre de svageste, som vi har noget speciel aktivering for, siger formand for beskæftigelsesudvalget Finn Hansen (S) til avisen.dk.

Når en kommune bruger penge på aktivering, refunderer staten en del af udgifterne. Bliver en borger sendt i virksomhedspraktik eller løntilskud refunderer staten 50 procent. Det er typisk ressourcestærke borgere, som det drejer sig om.

Men de svageste arbejdsløse er typisk kun i stand til at modtage vejledning eller opkvalificering i kommunale beskæftigelsesprojekter. Og i den type aktivering modtager kommunerne kun 30 procent i refusion fra staten.

Thomas Bredgaard er lektor og forsker i aktivering og beskæftigelsespolitik ved Aalborg Universitet. Han er ikke overrasket over, at flere kommuner nedprioriterer de svageste af deres arbejdsløse.

- Man kan frygte, at det bliver en generel tendens, for det er blandt dem, at de økonomiske incitamenter for kommunen er dårligst, siger han til Avisen.dk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App