Kommuner stritter bevidst imod vindmøller

Foto: TV ØST

En række kommuner laver forhindringer for, at der kommer vindmøller op i netop deres kommune.

Vindmøller er langt fra så populære i kommunerne som i regeringen. Mange kommuner vil helst undgå møllerne, skriver dr.dk.

Ifølge vindmølleindustrien og en grøn tænketank kan regeringen få svært ved at opfylde den energistrategi, der lægger op til at vindmøller og biomasse skal fortrænge kul, olie og naturgas i kraftværker og boliger inden 2050.

Kommunerne har ikke noget imod vindmøller, bare de ikke står hos dem, lyder det fra Martin Lidegaard, der er formand for den grønne tænketank Concito i programmet Deadline.

Ringsted kommune har lavet et decideret stop for at bygge vindmøller. De skal bygges på vand, er meldingen fra kommunen, som ikke har nogen kystlinje.

Kommunerne Svendborg, Nyborg og Nordfyn har indført omfattende begrænsninger på højden af møllerne. De nye møller, der produceres, er omkring 130 meter - omkring 50 meter højere end de nye grænser fra kommunerne.

I Vesthimmerland og Hedensted har man indstillet opførelsen af vindmøller. Begrundelsen er, at man vil afvente ny grænseværdier for lavfrekvent støj fra miljøministeriet. Men miljøministeriet har udtalt, at de nye værdier ikke vil påvirke vindmøllerne.

I Aalborg, Frederikshavn, Randers og Varde har man ændret i lokalplanen, så møllerne nu skal stå længere væk fra land, der er bebygget - eller udstykket til bebyggelse.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App