Kommuner spinder guld på vores skrald

Skrald, skrot og skrammel - uanset hvad vi kalder det, så koster det som regel penge at komme af med. Men containeren med jern og metal, det er én, kommunerne tjener rigtig mange penge på i øjeblikket.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Det ser ikke ud af meget, og det er det måske heller ikke for dig. Men for genbrugspladserne er det metal, vi afleverer, en guldgrube. Det handler om alt fra coladåser og cykler til kobberet i ledninger og kabler.

I 2010 fik genbrugspladserne 940 kroner for et ton genbrugsmetal. Nu er prisen mere end fordoblet til 2100 pr ton.

Hvis priserne bliver på det niveau, vil affaldsselskabet Affaldplus inkasserer 15.750.000 kroner i år. Penge, der ryger lige ned i de seks kommunekasser, som hører under Affaldplus; Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø, Vordingborg.

 

Prisstigningerne var allerede godt på vej omkring år 2005, da det blev almindeligt at investere i alluminium og kobber. Da krisen kom trak investorerne sig ud, men nu er de tilbage igen.

Det er væksten på verdensmarkedet der er hovedårsagen til, at priserne på metal stiger, og samtidig er uroen i Mellemøsten og Nordafrika med til at holde priserne kortvarigt oppe i øjeblikket.


Nyhedsoverblik