Kommuner snyder med penge til frivilligt arbejde

Foto: TV ØST

En lang række kommuner uddeler under halvdelen af de penge, de får i tilskud til frivilligt socialt arbejde. Det afslører ny rapport. Se om din kommune har snydt med pengene her.

144 millioner kroner. Så meget fik landets kommuner sidste år tildelt til uddeling til frivilligt arbejde. Men en stor del af pengene bliver brugt til helt andre ting, skriver Kristeligt Dagblad.

Det er en ny rapport fra ankestyrelsen, som viser, at hver fjerde kommune bruger mindre end halvdelen af § 18-midlerne, som de hedder.

I vores region er Faxe Kommune den største synder. Her var det kun 34 procent af § 18-midlerne der gik til det frivillige arbejde i kommunen. Og kun to af kommunerne i vores landsdel har udbetalt mere end de har fået ind.

Nogle steder overføres pengene til det næste regnskabsår, andre steder støttes de frivillige på anden vis. Men langt størstedelen af kommunerne har kun brugt en lille del af de penge de skal.

Her er listen over kommunerne i vores region. Procenttallet viser, hvor stor en del af pengene kommunen rent faktisk har brugt på at støtte frivilligt arbejde.

Odsherred: 36 procent

Holbæk: 44 procent

Faxe: 34 procent

Kalundborg: 148 procent

Ringsted: 122 procent

Slagelse: 66 procent

Stevns: 54 procent

Sorø: 56 procent

Lolland: 68 procent

Næstved: 86 procent

Guldborgsund: 45 procent

Vordingborg: 37 procent

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App