Kommuner skærer på politikernes løn

Foto: TV ØST

Der skal være færre valgte i byrådene, mener flere kommuner. Det skal spare penge – men det rammer demokratiet, mener ekspert.

Kalundborg har allerede gjort det – og blandt andet i Faxe overvejer man lige nu alvorligt at skære i antallet af politikere i byrådet.

Det skriver Politiken.

Et byråd med færre medlemmer er billigere i drift, og kan måske også arbejde hurtigere – men beslutningen går ud over demokratiet, hvor de mindre partier kan få svært ved at komme i byrådet, siger ekspert.

- Kommunerne får en spærregrænse, der er højere end Folketingets på to procent. Du skal have måske fire eller fem procent af vælgerne bag dig for at få en plads i byrådet, siger kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet til avisen. Han kalder besparelserne symbolske.

Hvis der er mere end 20.000 indbyggere i en kommune, så skal der være mindst 19 pladser i byrådet – og netop det tal er målet for mange kommuner, der skærer de ekstra folkevalgte væk.

I Kalundborg regner man i alt med at spare 1,5 mio. kr. om året ved at droppe fire folkevalgte fra næste valgperiode, skriver avisen.

04:30 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App