Fra 2010 til 2011 øgede kommunerne i gennemsnit den langfristede gæld med fem procent. Det er dobbelt så meget, som de foregående år og svarer til, at en kommune lånte 711 kroner ekstra for hver eneste borger. Det viser tal fra Indenrigsministeriet, som Ugebrevet A4 har analyseret.
Gældsætningen skyldes, at Indenrigsministeriet har givet kommunerne lov til at låne ekstra til byggeri og renoveringer.
- Det er fint, at kommunerne har en fleksibilitet, men vi er nødt til at holde øje med, at kommunerne ikke bliver ved med at gældsætte sig, mener kommunalordfører Rasmus Jarlov (K).
Gevinsten ved at låne nu er, at kommunerne kan lave lokale vækstpakker ved at sætte gang i byggeriet, mener Flemming Storgaard, fmd. i Økonomidirektørforeningen. Men han advarer mod, at kommunerne sætter sig for hårdt.
Det kan blive et problem, for hver fjerde kommune har fra 2007 til 2010 kørt med underskud på det samlede resultat og gør det også i år, viser tal fra Det Kommunale og Regionale Evalueringsråd.
- Risikoen er, at nogle kommuner får en meget mærkbar rentebyrde i fremtiden. Skattekronerne vil så gå til at betale renter i stedet for på offentlig service, siger souschef i KREVI, Peter Holdt-Olesen, til Ugebrevet A4.
Allerede nu er flere kommuner i gang med sparerunder, så de blandt andet får råd til at betale afdrag på gælden. Det vil vi se meget mere af fremover, mener Kurt Houlberg, kommunalforsker i Anvendt Kommunalforskning.
- Vi har ikke set toppen af de kommunale sparerunder endnu. Der er ikke snarlig økonomisk bedring på vej, siger han.