Kommuner kan tvinges til at ansætte pædagoger

Flere kommuner har undladt at bruge øremærkede millioner fra regeringen til at styrke vuggestue- og børnehaveområdet. Det afslører de kommunale budgetter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det halter gevaldigt med at løfte kvaliteten på institutionsområdet i flere sjællandske kommuner. Det viser en ogørelse, som BUPL har lavet, efter at kommunernes budgetter er kommet på plads, skriver DR Sjælland.

Og det til trods for regeringen specifikt har øremærket 500 millioner til dette område.

Kan få konsekvenser
Ifølge kommunalforsker Roger Buch kan det få konsekvenser.

- Det kan regeringen ikke leve med. Så uanset om det er en god eller dårlig idé at tvinge kommunerne til at ansætte flere pædagoger, tror jeg, at regeringen af politiske årsager vil lave skrappere regler på området og en klarere aftale med kommunerne, siger Roger Buch.

Det er Lolland, Slagelse og Stevns i vores region, som ikke har sat penge af til bedre nomeringer på området. Mens Odsherred, Holbæk, Sorø, Faxe og Guldborgsund kun har sat dele af puljepengene af.

Ny chance næste år
Mette Gerdø, som er næstformand hos BUPL Syd Øst ærgrer sig.

- Det er nok ikke politisk muligt at kræve pengene tilbage, men vi mener man skal følge nøje, hvad de bruges til. For der er en ny chance i næste budgetår, og børnene fortjener de her penge.  

Kun fire kommuner har i vores område sat alle pengene af til vuggestuer og børnehaver. Det er Næstved, Ringsted, Vordingborg og Kalundborg.


Nyhedsoverblik