Kommuner indfører overvågning på lossepladser

Foto: TV ØST

Flere kommuner har valgt en utraditionel metode til opkrævning af penge for at komme af med erhvervsaffald på deres 13 genbrugspladser.

Alle bilers nummerplader både virksomheder og private bliver fotograferet og registreret, når de benytter genbrugspladser i fem sjællandske kommuner, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

De fem kommuner, der har valgt denne løsning i forbindelse med betaling af erhvervsaffaldsgebyr er Kalundborg, Stevns, Lejre, Køge og Roskilde kommuner.

At registrere og fotografere nummerplader på borger og firmaer kan lyde problematisk i forhold til registerloven. Men Finn Kjær, der er genbrugschef hos Kara/Noveren, der driver pladserne siger, at det er godkendt.

- Vi har talt med en række jurister omkring denne løsning, og der er ingen problemer med løsningen, hvis vi bare sørger for at følge retningslinierne med hensyn til sletning af oplysningerne, siger han.

Metoden er, at alle, der kører ind på en af de 13 pladser automatisk får fotograferet deres nummerplader. De tjekkes hos Det Centrale Register for Motorkøretøjer). Derefter slettes de private nummerpladser, og virksomhederne får en opkrævning på 150 kroner plus moms¨.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App