Det vi har sammen

Kommuner imod øget affaldssortering

Foto: TV ØST

Halvdelen af affaldet fra din hustand skal genanvendes ifølge et nyt forslag i EU. Opgaven er for stor for kommunerne mener Næstveds borgmester.

Næstveds borgmester, Henning Jensen, der er formand for KL's internationale Udvalg er taget til Bruxelles for at blande sig i den debat, der i øjeblikket raser om affaldssortering. Det skriver DR Sjælland.

I øjeblikket bliver 32 procent af danskernes husholdningsaffald genanvendtm, og hvis forslaget vedtages skal det tal hæves til 50 procent.

Det bliver en stor opgave for kommunerne, hvis de skal lave separate affaldsindsamlinger, og sammenlignet med effekten af det, synes Henning Jensen, det er et forkert sted at sætte ind.

Han mener, at forslaget kommer til at gå ud over borgerne såvel som kommunens medarbejdere. Kommunernes øgede arbejde kommer nemlig til at ramme den enkelte borger på pengepungen.

 - Det bliver en mærkbar forøgelse af den renovationsafgift, man betaler per husstand i Danmark. Det er der absolut ingen tvivl om, siger Henning Jensen til DR Sjælland.

/* */

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App