Kommuner holder brandudsalg på grunde

Kommunerne giver kæmperabatter for at slippe af med byggegrunde til parcelhuse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rundt om i de 98 danske kommuner ligger et par tusind parcelhusgrunde, og venter på første spadestik, oplyser DR Sjælland.

Men græsset gror og ukrudtet vokser, for der er ingen købere!

En af forklaringerne er, at det er billigere at købe et hus, end det er at købe grund og bygge selv. En anden er, at det er vanskeligt at få lån til byggeriet.

Kalundborg dumper priserne

Det mærker man i den vestsjællandske kommune Kalundborg, hvor man i flere år har haft 55 parcelhusgrunde til salg,

Men nybyggerne er ikke draget mod vest.

Nu dumper kommunen prisen med op til 40 procent for at lokke købere til, fortæller viceborgmester Peter Jacobsen:

- Vi har arbejdspladser og virksomheder, men vi vil også godt have at de ansatte i virksomhederne flytter herud og bosætter sig. Det vil også give os et bedre skattegrundlag, siger Peter Jacobsen til DR Sjælland..

I Kalundborg har man derfor sat priserne ned med op til 40 procent, så en grund, der før kostede 600.000 kroner nu kan fåes for 360.000 kroner. Foreløbig uden resultat.

Tusindvis af grunde samler ukrudt

Kalundborg Kommune er langt fra den eneste kommune, hvor der står tomme byggegrunde.

På landsplan drejer det sig om flere tusind kommunale parcelhusgrunde, der er til salg.

I Region Sjælland har eksempelvis Køge omkring 100 grunde, Guldborgsund omkring 70, Holbæk ca. 80 grunde til salg, og Lolland Kommune omkring 80 grunde til salg.

Og i Lolland kan man ligefrem få en grund til bare 50.000 kroner.


Nyhedsoverblik