Kommuner er dårlige til ligestilling

Ifølge ligestillingslovens paragraf 4 skal »alle kommuner arbejde for ligestilling mellem mænd og kvinder, og indarbejde dette i al planlægning og forvaltning.« Sådan er loven, den er ens for alle, men over halvdelen af landets kommuner vælger at give paragraffen den kolde skulder. Ringsted Kommune er blandt de dårligste til ligestilling, mens Roskilde og Køge klarer sig en smule bedre, skriver DAGBLADET Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Siden årtusindskiftet, har Ligestillingsministeriet pålagt kommunerne at dokumentere, hvordan og hvor de konkret arbejder med området. Resultaterne offentliggøres på ministeriets hjemmeside, og der kan man enten blive en grøn, gul eller rød kommune, afhængig af, hvor gode resultater, der er opnået. Ser man med ligestillingsbrillerne på danmarkskortet, ser det noget rødt ud. 56 procent af alle kommunerne har overhovedet ikke nogen strategi, plan eller procedure for ligestilling på nogen områder, og får derfor mærkatet: »arbejder meget lidt med ligestilling«, som er den laveste vurdering, man kan få.

Det billede overrasker ikke ligestillingsekspert Karen Sjørup, der er lektor på Institut for Samfund og Globalisering på RUC.
- Det er et udtryk for, at man i langt de fleste kommuner faktisk er ligeglad med ligestilling mellem kønnene. De mener ikke, der er behov for at tage initiativer i den retning, for »det går jo meget godt uden«, siger Karen Sjørup.

Kommunaldirektøren i Ringsted Kommune, Jakob Nordby, er dog ikke sikker på, at det nødvendigvis er sådan det hænger sammen.
- Der er bestemt plads til forbedringer, og jeg må indrømme, at jeg er lidt overrasket over resultatet, men mange kommuner arbejder jo med ligestilling ganske naturligt uden at have en decideret nedskrevet politik, siger han til avisen.

 


Nyhedsoverblik