Slagelse dropper uetiske aktier

Skattekroner skal ikke gå til firmaer, der laver klyngebomber eller bruger børnearbejde, mener Slagelse og flere andre kommuner, der nu vil afvikle tvivlsomme investeringer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Slagelse og flere andre kommuner må nu tage en alvorlig snak med de banker, de har bedt om at investere kommunens penge i aktier. En undersøgelse fra organisationen DanWatch har afsløret, at borgernes penge i flere kommuner blandt andet bruges til aktier i selskaber, der laver klyngebomber, forurener eller benytter sig af børnearbejde.

en af kommunerne er Slagelse , der kritiseres for at investere i klyngebomber.

Kommunen havde bedt bank og investeringsforeninger om at investere etisk forsvarligt, men det er ikke nok at lave en politik på området, mener sekretariatschef i DanWatch, Anne Skjerning.

- Nogle politikker er kun en linje eller to, og det kan betyde, at banken selv gætte sig til, hvad det betyder, når kommunen ønsker etisk korrekte investeringer. Kommunerne bør selv være aktive for at sikre, at kapitalforvalterne ved præcis, hvad kommunen ønsker og accepterer, siger Anne Skjerning.

Hun opfordrer kommunerne til enten selv at undersøge virksomhederne, de investerer i, eller at få professionelle på
området til at gøre det.

- Vi har forsøgt at sikre os, men vi åbenbart ikke været skarpe nok, selv om vi i den ene af vores to aftaler netop har
understreget, at vi ikke ønsker aktier i våben, siger Lis Tribler (S), borgmester i Slagelse.

På Christiansborg opfordrer kommunalordfører hos Socialdemokraterne, Rasmus Prehn, alle kommuner til at lægge deres etiske retningslinjer frem på kommunernes hjemmesider på lige fod med kommunens grønne regnskaber.

- Jeg vil opfordre alle kommunalbestyrelser til at benytte denne kommunale valgkamp til at få formuleret etiske spilleregler for, hvor man investerer, og hvor man absolut ikke investerer. På den måde er der klare linjer om det, og borgerne ved, hvad de kan forvente af den kommune, de bor i, siger Rasmus Prehn.

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, vil nu fremsætte et forslag om en samlet etisk offentlig investeringspolitik.

 


Nyhedsoverblik