Det vi har sammen

Kommunen var advaret om nyttesløs aktivering

Foto: TV ØST

Faxe Kommune blev allerede for to måneder siden advaret om, at den var helt gal med kommunens aktivering. Det fortæller to arbejdsløse, som er rystede over den behandling, de har fået.

Allerede i september indkaldte Peter Christensen og Kirsten Fog til et møde med de ansvarlige for aktiveringen i Faxe Kommune. De var stærkt utilfredse med jobformidlingen.

- Vi havde en følelse af, at vi ikke fik noget som helst ud af det. Det ville vi gerne opponere imod. Det har vi så gjort, og vi har ikke hørt noget fra nogen siden, siger Peter Christensen fra Haslev.

Peter Christiansen blev arbejdsløs i maj måned. I løbet af de første 14 dage fik han ikke en eneste oplysning, der kunne hjælpe ham i job. Siden har han været på et aktiveringskursus hos konsulentfirmaet Ramsdal i Næstved. Her møder han og Kirsten Fog tre gange om ugen til møder med op til 25 andre arbejdsløse.

- Her bliver vi hver i sær spurgt, hvad vi har fortaget os for at finde et job siden sidst. Folk sidder og kigger på uret og venter på at få deres kryds, så de kan komme hjem. Det er jo ikke noget, der skaffer os job, siger Peter Christensen.

I går fortalte TV2 ØST om Gitte Olsen fra Faxe Kommune. Hun brugte tiden på kursuscentret til at surfe på nettet, tjekke facebook og skrive e-mails. Men nu viser det sig altså, at hun ikke er den eneste, der finder det nyttesløst.

- Man spilder alle implicerede parters tid og penge. For man får ikke noget som helst reelt ud af det, hvis man skal se på, hvor meget der bliver betalt til det, siger Kirsten Fog fra Rønnede.

Først i dag erkender kommunen, at der er problemer. De vil på torsdag holde et tilsynsmøde i sagen, der vedrører Peter Christensen og Kirsten Fog.

- Her skal vi skal selvfølgelig sørge for, at vi hverken spilder borgernes- eller vores egen tid på sådan nogle projekter. Vi skal kigge på indholdsdelen, siger Kirsten Jacobsen, Direktør for Erhverv, kultur og beskæftigelse, Jobcenter Faxe.

 Og netop fokus på indholdsdelen er det, som Kirsten Fog efterlyser.

 - Når man bliver ledig, bør man have en samtale med en og eventuelt gennemgå en form for test, således at man kan få afklaret, hvor man mangler kompetencer, siger Kirsten Fog.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App