Kommune: Slå ikke græs i rabatten

Selv de mindste kravl er vigtige for naturens balance. Og de findes over alt. Selv på steder hvor man ikke umiddelbart tror det. Og derfor beder Lolland Kommune nu borgerne om at lade være med at hjælpe dem med at slå græsset i kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De færreste ved det, men det er faktisk en form for massemord, når man slår græsset i rabatten.

- Jamen så vil du opleve at slå hundredevis tusindvis af små dyr ihjel, siger Klaus Bek Nielsen, der er Naturvejleder i lolland kommune.

For selv i rabatten langs vejen, hvor bilerne suser forbi, er der masser af liv.

- Der er insekter, der er pattedyr. Pindsvin og så videre, siger Klaus Bek Nielsen.

Og han ved hvad han snakker om. For han har nemlig undersøgt livet i vejkanten grundigt.

- Jeg er da selv blevet positivt overrasket over, så meget liv der er. Uanset hvor jeg kom hen. Selv ude ved de mest trafikkerede landeveje hvor bilerne suser forbi hele tiden, der er faktisk liv, siger han.

Derfor kommer Lolland Kommune nu med en opfordring: Lad græsslåmaskinen blive bag hegnet.

- De skal begrænse græsklipningen mest muligt i rabatterne og i hvert fald udelukkende holde det inde på deres egen matrikel, siger Bjarne Hansen, der er direktør for teknik og miljø i Lolland Kommune.

Kommunen sørger for at græsset I rabatten bliver klippet to gange om året. Forår og efterår. Men derudover skal dyrene have fred. For det er ikke lige meget, om insekterne og smådyrene bliver slået ihjel.

- Jo mere smal en natur du får, jo mere sårbar bliver den overfor klimaforandringer, tørkeperioder, meget nedbør oo så videre, siger Klaus Bek Nielsen.

 


Nyhedsoverblik