Det vi har sammen

Kommune har ansat sin egen troubadour

Foto: TV ØST

Lolland Kommune har ansat sin helt egen troubadour. Det var ham selv, der fik ideen, og nu er han blevet en succes.

Peter Aaen tager dagligt sin guitar, mikrofon og højtaler under armen og drager ud for at synge på institutioner i Lolland Kommune. Med gamle danske sange på repertoiret og med sit talent for at få publikum med, skaber han glæde hos både børn og ældre.

Det har han gjort, siden han for et halvt år siden blev ansat i et seniorjob som musikpædagogisk konsulent, skriver Lolland Kommune i en pressemeddelelse.

Havde nok ikke selv fået ideen

Ansættelsen af en kommunal troubadour er usædvanlig, men har vist sig at være en rigtig god idé, fortæller ældre og sundhedschef Grete Breinhild.

- Vi var nok aldrig kommet på idéen, hvis ikke Peter selv havde henvendt sig. Vi vidste også, at der ikke var nok timer til ham, hvis han kun skulle arbejde for ældre og sundhedssektoren. Men ansættelsen gav god mening, når han også kunne bruges i skoler og børnehaver som en del af læringstemaer, siger Grete Breinhild.

I dag er Peter Aaen en efterspurgt mand i kommunens institutioner, hvor han smitter både børn og ældre med sin begejstring for musik og kreativitet. Og han nyder hvert sekund af jobbet.

- Jeg er vist det, man kalder en rigtig spillemand, og det har jeg været de sidste 30 år. Så da tiden kom til at søge et seniorjob, var det oplagt at tilbyde det, jeg er bedst til. Nemlig at optræde og gøre andre glade. Der er ikke noget bedre end at få smilet og glimtet frem i øjnene på folk , fortæller Peter Aaen, der har flere strenge at spille på end sin mangeårige baggrund som solist.

Maler og fortæller historier

Han er også en dygtig maler og historiefortæller, og det har både skoler, Ungdomsskolen og børnehaver haft glæde af. Blandt andet har Børnehaven Gaia besøgt Peter Aaen i hans galleri og musikhus tidligere på året, da de havde et projekt om gamle danske sange og sanglege. Senere kom han hen i børnehaven og sang og malede med børnene.

Peter Aaen er blevet varmt modtaget af både børn og ældre. Grete Breinhild har fået flere positive tilbagemeldinger fra ansatte, der fortæller om den positive indvirkning, det har på demente borgere, når Peter Aaen optræder med sange fra deres ungdom.

- Peter er dygtig til at optræde for mange forskellige typer og aldersgrupper. Han har en god fornemmelse for sit publikum og den enkelte situation, og derfor ved han, hvad der er behov for, og for eksempel hvor længe et show må vare. Det er en kæmpe fordel, siger Grete Breinhild.

Det bedste job

Onsdag spillede den rutinerede troubadour på Skolebakken ældrecenter i Nakskov, hvor 15 ældre nød de 40 minutter, den kommunale troubadour underholdt i.

Peter Aaen betegner det selv som det bedste seniorjob, han kunne ønske sig. Før ansættelsen i kommunen har han spillet og sunget professionelt i 35 år

 

02:14 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App