En regning på én øre, fører nu til en stor ekstraregning for Mads Konge, der bor i Slagelse.
Han er nemlig blevet rykket af Køge Kommune for at betale en restance på 1 øre.
Det skriver BT.
Oven i regningen kommer samtidig et rykkergebyr på 250 kroner – det svarer til en straf 25.000 gange højere end restancen, oplyser avisen.
Regningen kommer fra et hus, som Mads Konge har ejet med sin kæreste i Borup.
Mads Konge vil nu kontakte Køge Kommune for at få dem til at se stort på regningen på 1 øre.