Kommunaldirektør fritaget fra tjeneste

Foto: TV ØST

Holbæks kommunaldirektør Niels Elmer Hansen er fritaget fra tjeneste indtil videre. Et flertal i økonomiudvalget uden om borgmester Jørn Sørensen vil fyre direktøren på grund af samarbejdsproblemer.

Egentlig ville kommunaldirektør Niels Elmer Hansen helst passe sit arbejde, indtil Holbæk Byråd tog stilling til, om han skulle fyres. Men nu har kommunen besluttet at fritage kommunaldirektøren fra tjeneste "indtil videre". Det skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

I en pressemeddelelse oplyser borgmester Jørn Sørensen, at beslutningen er truffet på et møde i økonomiudvalget i lørdags. Det er et flertal uden om borgmesteren, der vil fyre kommunaldirektøren. Det er også flertallet, der har besluttet, at han skal fritages fra tjeneste.

- Økonomiudvalget mødes igen torsdag den 2. oktober 2008 for at beslutte det videre forløb i sagen, skriver Jørn Sørensen i pressemeddelelsen.

Det er angiveligt samarbejdsproblemer, der har gjort Niels Elmer Hansen upopulær blandt politikerne i økonomiudvalget. I sidste uge sagde han til Danske Kommune, at fyringen kommer som en overraskelse, men at Holbæk Kommune er plaget af et dårligt politisk klima.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App