Kommunal service på Lolland-Falster forringet siden reform

En undersøgelse blandt 303 bruger på folketidende.dk viser, at 92 procent mener, at servicen i de to kommuner er blevet forringet siden kommunalreformen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skulle blive så godt i kommunerne efter kommunalreformen. Men hvis man spørger borgerne på Lolland og Falster, er målsætningen absolut ikke nået.

- Kort sagt er målet med kommunalreformen at skabe et nyt Danmark, hvor en stærk og fremtidssikret offentlig sektor løser opgaverne med høj kvalitet og så tæt på borgerne som muligt. Borgerne i Danmark skal opleve en endnu bedre og mere sammenhængende offentlig service, skrev daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i forordet til en rapport om kommunalreformen tilbage i december 2005.

Men Folketidende har på deres hjemmeside spurgt deres brugere hvordan de synes servicen er her små fire år efter kommunesammenlægningen. 303 brugere har svaret, og dommen er ikke til at tage fejl af.

92 procent siger, at den kommunale service er blevet forringet siden kommunalreformen. Og det er det klareste flertal nogensinde på hjemmesiden. Blot fire procent svarer at de mener, at servicen er blevet forbedret, og ligeså mange mener at den er uændret.


Nyhedsoverblik