Kom selv i land efter kæntring

Både politi, Falck og Flyvevåbnets redningshelikopter gik søndag i aktion, da alarmen gik om, at to små sejljoller var kæntret i den sydlige del af Isefjorden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De to joller med en person i hver kæntrede ud for Tjebberup på Holbæk siden af Isefjorden omkring klokken 13 søndag eftermiddag.

Efter flere forsøg kom begge personer ved egen hjælp op i jollerne igen og blev eskorteret sikkert i havn, så redningsfolkene kunne tage hjem igen.

Ingen af sejlerne havde lidt nogen overlast, oplyser Søværnets Operative Kommando.

/ritzau/


Nyhedsoverblik