Det vi har sammen

Kom hjem under indbrud og fangede flygtende tyv

Foto: TV ØST

En mand kom onsdag eftermiddag hjem, mens tyve var i gang med at begå indbrud i hans hus i Maribo. De stak af, men husejeren løb den ene op.

Der ventede en ubehagelig overraskelse, da en mand onsdag eftermiddag kom hjem til sit hus på Søvænget i Maribo.

Da han skulle til at gå ind, opdagede han, at nogen var i huset i færd med at begå indbrud, og to personer tog benene på nakken, da de hørte ham.

De løb ud gennem haven, og det så husets ejer og satte sig straks i bilen og fulgte efter. Da han fik kontakt til dem, satte han bilen og stak i løb, og sammen med en politipatrulje, som var i nærheden, fik han fanget den ene af gerningsmændene.

Han har sovet i detentionen hos politiet og venter torsdag på at blive afhørt. Der er tale om en 16-årig dreng fra lokalområdet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App