Det vi har sammen

Kolonihaver forurener miljøet

Foto: TV ØST

Miljøskadeligt spildevand, der løber direkte ud i jorden, er virkeligheden i langt de fleste kolonihaver - det skal der gøres noget ved.

En stor del af landets kolonihaver leder deres spildevand med blandt andet sæberester direkte ud i jorden. Urin og afføring, der kan indeholde medicinrester og hormoner, ender i rabarberbedet. Og det kan give problemer for miljøet. I Danmark findes der omkring 62.000 kolonihaver. Omkring to tredjedele af dem har intet kloaksystem.

- Spildevand er ikke så uskyldigt, som man tidligere troede, siger Lektor på Roskilde Universitets Center, Jette Rask.

- Der kan være både rengøringsmidler og andre kemikalier i vandet, og mange ved ikke, hvad det er, de hælder i afløbet, siger hun.

Men kolonihaverne har traditionelt været præget af midlertidige løsninger, og det vil kræve en mentalitetsændring hos både kolonihaveejere og kommuner, hvis der skal gøres noget ved problemet.

- Nu er der kommet en kolonihavelov, og så mener jeg, at man bør gøre op med den midlertidighed, der har præget kolonihaveforeningerne, og så få kloakeret, siger formanden for en af landets kolonihaveforbund, Kolonihaveforeningernes Fællesrepræsentation. Også hos det andet forbund, Danmarks Kolonihaveforbund, vil man arbejde på at få medlemmerne til at stoppe spildevandsudledningen.

Blandt andet hos Slagelse kommune er man nu klar til at se på problemet.

- Vi tager da den slags kritik til os, og vi vil kigge på det, når vi laver den næste spildevandsplan, siger formanden for teknikudvalget i Slagelse, Jørgen Christensen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App