Kollegiefest endte med knivstikkeri

En fest i Nykøbing Falster endte i nat med, at en 18-årig blev udsat for knivstik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et skænderi til en kollegiefest udviklede sig i aftes dramatisk, da en 18-årig mand blev stukket med en kniv af en ukendt mand.

Festen og knivstikkeriet foregik på kollegiet på Østre Alle i Nykøbing Falster.

Det var en ukendt mand, der var mødt op til festen, der stod bag knivstikkeriet. Her blev den 18-årige stukket i skulderen med en mindre køkkenkniv med rødt skæfte. Derefter tog gerningsmanden flugten.

Efterlyser vidner

Politiet efterlyser nu vidner, der måske ved, hvem manden er.

Han beskrives som:

  • Mand
  • Ca. 20 år
  • Ca. 180 cm høj
  • Spinkel
  • Mellemblond hår, som var maskinklippet i siderne og ca. 2-3 cm langt og lysere i toppen
  • Iført sort åbentstående dynejakke, lyseblå jeans, blå/sorte løbesko, lys T-shirt under jakken.

Den 18-årige blev kørt til behandling på Nykøbing Falster Sygehus, og politiet efterforsker nu sagen nærmere.

Politiet kan kontaktes med oplysninger i sagen på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik