En række stjernekokke var i denne wekend igennem en helt særlig kokke-konkurrence, hvor de selv skulle ud i naturen og finde råvarerne.
Det foregik i forbindelse med det økologiske høstmarked på Knuthenlund
Kokkekonkurrencen kaldes The Native Cooking Award og den tager udgangspunkt i den vilde natur, lokale råvarer samt traditionelle håndværksmetoder. Den vil fremover finde sted i forbindelse med det årlige økologiske høstmarked på Knuthenlund.
Kokkene, der kommer fra Danmark, Tyskland og Østrig og som alle har fået eftertragtede Michellin-stjerner, var udstyret med en cykel og en gps-koordinater, og så skulle de ellers ud og finde råvarer på Lolland.
Og bagefter hjem for at omforme råvarerne til 3-retters middage, der blev bedømt af et internationalt dommerteam.