Kønnene vokser politisk fra hinanden

Fredag er det 100 år siden, at kvinder fik stemmeret, og de bruger den til at stemme vidt forskelligt fra mændene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis kvinderne alene skulle vælge regering, ville rød blok stå med et flertal, og Danmark ville siden 1990 have haft 18 års socialdemokratisk regering kun afbrudt af en borgerlig pause fra 2001 til 2007. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Hvis mændene omvendt skulle bestemme, ville Danmark i samme periode have haft 19 års borgerligt styre kun afbrudt af fem år med den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen fra 1993 til 1998.

Det fremgår af de analyser af valgundersøgelser, som professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet har foretaget i forbindelse med en ny bog med titlen "Efter stemmeretten: Køn, demokrati og velfærd gennem 100 år". Bogen udgives til efteråret i anledning af 100-året for kvindernes valgret, der blev indført den 5. juni 1915.

Gået hver sin vej

Jørgen Goul Andersen fortæller, at mænd og kvinder de seneste 30 år er gået hver sin vej rent politisk.

- Fra 1981 stemte 3 procentpoint flere kvinder end mænd på socialistiske partier. Så voksede forskellen til 6 procentpoint, og i 2011 havnede vi på 11 procentpoint, siger Jørgen Goul Andersen.

Professoren finder det overraskende, at de politiske forskelle mellem mænd og kvinder er så relativt store.

- Man kunne egentlig forestille sig, at mænd og kvinder ville blive mere politisk ens i takt med, at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet, og at der nu er en tredjedel af familierne, hvor kvinderne tjener mere end deres mænd. Men de politiske holdninger bliver mere og mere forskellige. Mændene ønsker lavere skat og tror i højere grad på markedskræfterne. Kvinderne forsvarer i højere grad velfærdsstaten, siger Jørgen Goul Andersen.

Røde kvinder og blå mænd

Valgforsker professor emeritus Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet har for netmediet Altinget.dk lavet en omfattende måling af vælgernes foretrukne partier hvert kvartal fra efteråret 2011 til foråret 2015.

I den seneste måling ville et snævert flertal på 51 procent af kvinderne stemme på rød blok, mens 60 procent af mændene ville stemme på blå blok.

Et generationsspørgsmål

Søren Risbjerg Thomsen fremhæver, at kvindernes støtte til rød blok i høj grad også er et generationsspørgsmål. Det er især de midaldrende kvinder, der var unge i 1970'erne, som støtter rød blok.

- Generationer er vigtigere end alder, når det gælder politisk tilhørsforhold. Det er i de unge år, de politiske idéer dannes. De unge stemmer i stigende grad borgerligt. Derfor kan man godt forestille sig, at kvinder i fremtiden bliver mere blå, siger Søren Risbjerg Thomsen.

Daglig leder af Kvindemuseet i Aarhus, Merete Ipsen, er ikke overrasket over, at de fleste kvinder stemmer til venstre.

- Historisk har kvinderne haft ansvar for omsorg og familie. Velfærdssamfundet har videreført disse områder, og de venstreorienterede prioriterer velfærdsstaten, siger Merete Ipsen.

Økonomisk vækst vs. velfærd

Liberal Alliance er et typisk mandeparti, hvor 6 ud af 10 vælgere er mænd.

Merete Riisager, der er Liberal Alliances ligestillingsordfører, ser kvindernes fravalg af det liberale parti som et udtryk for, at der er blevet skabt en falsk modsætning mellem økonomisk vækst og prioritering af omsorg og velfærd.

- Venstrefløjen har fået patent på velfærd. Men økonomisk vækst er en forudsætning for, at familierne kan leve et godt liv. Vi kæmper som borgerlige for, at familierne kan udfolde sig og ikke skal presses af høje fødevarepriser, højt skattetryk og alt for meget statslig opdragelse i skoler og daginstitutioner, lyder det fra Merete Riisager.


Nyhedsoverblik