Det vi har sammen

Køleskib på grund ved Asnæs Rev

Et køleskib på vej fra St. Petersborg til Peru grundstødte fredag aften på Asnæs Rev ved Kalundborg.

Køleskibet KEA, der er indregistreret på Barbados, grundstødte fredag aften på Asnæs Rev ved Kalundborg.

Der er ikke umiddelbart fare for et olieudslip, oplyser Søværnets Operative Kommando i Århus.

Køleskibet var på vej fra St. Petersborg i Rusland til Peru med en last på 5055 ton ammoniumnitrat, da grundstødningen skete.

Miljøstyrelsens skib Miljø 103 er på vej mod havaristen fra Flådestation Korsør og ventes at være fremme ved 03-tiden lørdag. Også patruljefartøjet Nymfen er på vej mod KEA, der foreløbig tilbageholdes af SOK og Søfartsstyrelsen.

KEA løb på grund efter at været i Kalundborg for at proviantere og skifte besætning.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App