Køge strandfest beder om husly til gæster

Foto: TV ØST

Der er problemer med at finde husly til de mange gæster, som skal til Køge Beach Party. Det problem kan løses af byens borgere.

Gæster fra nær og fjern strømmer til Køge Beach Party. Med festival-glade besøgende fra Stockholm i nord til München i syd er der rift om pladserne på campingpladserne omkring Køge Beach Party, der løber af stablen 17.-19. juni. Derfor beder festivalkoordinator Lennarth Poulsen nu offentligheden om hjælp til at huse nogle af de mange strandgæster, skriver DAGBLADET Køge.

- Hvis nogen har gået med overvejelser om at tilbyde teltplads i haven, et ledigt gæsteværelse eller et skur, en
carport eller et kælderrum, vil vi opfordre til at gøre tanken til virkelighed, siger Lennarth Poulsen.

Ønsker man at stille sin have til rådighed, kan man kontakte Køge Beach Party og oplyse om adresse, mulighed for overnatning, pris og kontaktoplysninger.

- Tilbyder man sin hjælp, skal vi nok gøre gratis reklame for det på vores hjemmeside. Vi har lige haft en lokal, der tilbød overnatning, og efter vi havde reklameret for det i to døgn, havde hun fået over 30 henvendelser. Så der er helt sikkert et behov, siger Lennarth Poulsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App