Køge koger videre

Der skal nu eksperter til Køge for at finde ud af, hvordan drikkevandet er blevet forurenet. Men vandet skal fortsat koges, inden det drikkes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trods intensivt arbejde har man i Køge ikke fundet frem til, hvor udbruddet af campylobacter i vandet fra Køge Vandværk kommer fra. Og nu tilkalder Køge Kommune eksperter til at gennemgå vandværket.
Det er Energiforsyningen, der leder efter årsagen til udbruddet af campylobacter i Køge.

Men nu skal eksperter udefra undersøge det tekniske anlæg og være med til mikrologisk opklaringsarbejde, oplyser kommunen. Prøveresultaterne fra Køge Vandværk viser stadig, at der ikke er tegn på forurening i vandet fra Køge Vandværk.

Men anbefalingen fra Køge Kommune og Embedslægen lyder fortsat, at de cirka 20.000 borgere i Køge by, der får vand fra Køge Vandværk, skal blive ved med at koge det vand, de drikker
og bruger til madlavning.

Også fødevarevirksomheder, restauranter og lignende i området skal fortsætte med at overholde de restriktioner, som
Fødevareregion Øst har udmeldt.

Sagen om det inficerede vand begyndte 1. juni, da 45 indbyggere havde fået konstateret sygdomsforløb med diarre. De syge havde ikke andet tilfældes end at bo i samme område. Campylobacter er en bakterie, der blandt andet smitter via forurenet vand. Infektionen giver diarre, opkastninger og/eller feber. Oftest gået det over af sig selv, men ved alvorlige eller vedvarende symptomer bør man kontakte sin læge.
/ritzau/

 


Nyhedsoverblik