Køer i tykt lag af lort og gylle

En gårdejer risikerer op til et års fængsel i en dyreværnssag fra Dianalund. 200 dyr stod indsmurt i afføring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

200 dyr på en gård ved Dianalund levede indtil for nylig en tilværelse på den forkerte side af kummerlighedsgrænsen.

- Jeg har arbejdet i det vestjydske, og har haft mange dyreværnssager. Det her er det værste, jeg har set, siger vicepolitiinspektør Jan Schmidt til DAGBLADET Ringsted.

Sagen handler om en stor besætning af køer og kalve, der indtil tidligere på denne måned levede i en stald, hvor der aldrig blev gjort rent. Det betød, at dyrene levede hele deres tilværelse indsmurt i egen afføring.

- Han har overvurderet sine evner. Han har ikke formået at få nogen til at hjælpe sig i tide, siger dyrlæge Else Enemark fra Fødevareregion Øst om manden, der havde besætningen i Dianalund.

Det var hende, der første omgang opdagede den grove overtrædelse af dyreværnsloven ved et besøg på gården i november 2008. Besætningsejeren er nu sigtet for groft uforsvalig omgang med dyr, og han risikerer op til et års fængsel.


Nyhedsoverblik