Kødskandale giver kunder i butikken

De lokale slagterforretninger i Holbæk har haft markant stigning i salget efter det kom frem, at flere supermarkeder fusker med holdbarsdatoer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag var der stadig kunder i butikken hos Super Best i Smedelundsgade i Holbæk, men det var ikke meget hakket kød, der røg i indkøbskurven. De tre forretninger har efter kødskandalen begyndte at rulle mistet én procentdel del af omsætningen på kød. Det oplyser Adm. Direktør hos Super Best, Frank Jørgensen.

Anderledes så det ud på den anden side af gaden, hos økologiske slagter, Slagtergaarden. Her var omsætningen steget med 30 procent.

- Vi har haft rigtig travlt de seneste dage – det er især hakket kød vi sælger mere af, både til faste og nye kunder, siger Slagtermester Thomas Birch.

 Alle tre Super Best forretninger i Holbæk er blevet afsløret i at have fusket med holdbarhedsdatoerne på kødvarer, og det har fået kunderne til at ændre indkøbsvaner, som kan mærkes hos de lokale slagtere. Alle tre slagterforetninger i Holbæk melder om øget salg, siden skandalen begyndte at rulle.

Men forbrugernes hukommelse er kort - så de lokale slagtere skal smede, mens jernet er varmt hvis de vil holde på deres nye kunder - det viser erfaring fra tidligere fødevareskandaler.

- Vi ser ofte at forbrugerne ændre deres vaner lige efter en stor skandale som denne her, og der kommer en stigning hos andre forretninger.  Men så flader det ud igen og kunderne vender tilbage til deres gamle vaner, siger Gitte Gross, leder af Videncenter for Fødevarer og Sundhed.


Nyhedsoverblik