Købmand redder arbejdsløse unge og truet lokalsamfund

Unge bliver hjulpet ud i arbejdsmarkedet i en lokal købmand tæt ved Næstved. Den er ikke helt normal. Den er drevet af frivillige, som ikke kun vil hjælpe de unge, men også et uddøende lokalsamfund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Butikken hedder Den Nye Købmand og ligger tæt ved Næstved. Det er ikke en rigtig købmand, der står bag disken. Her er det en gruppe unge, der sætter varerne på hylderne.

Selvom butiksassistent Maiken Vesth er i aktivering, så oplever hun ikke sit arbejde som tvunget arbejde.

- Jeg er i hvert glad for at være her i forhold til mange andre steder. Når jeg får ansvar, så har jeg også mer lyst til at være her. I stedet for at blive kustet rundt som dum i arbejde, siger hun.

Ikke dum i arbejde

Men ingen skal føle sig dum i arbejde.

- Vi går meget op i, at der ikke er noget pres. Det skal komme som en indre lyst til, at nu har jeg mod på at prøve det her, så der nogen nederlag, siger Lisbeth Petersen, der er vejleder i butikken for Næstved Kommune.

Her er der er der mere plads til at træde ved siden af end ude i den virkelige verden.

- Her er det meget sådan en mellemstation - enten til at nogle unge mennesker kan blive motiverede til at gå ud og få en butiksuddannelse, hvis det er det, de vil. De kan også blive trænet til arbejdsmarkedet, siger Lisbeth Petersen.

Altså er købmanden en rigtig købmand uden rigtigt at være det. Medarbejderne får deres løn af Næstved Kommune igennem deres kontanthjælp. Men kommunen ejer ikke butikken. Det gør en lokal forening drevet af frivillige. Og de startede ikke butikken for de unges skyld, men fordi de ville redde et uddøende lokalsamfund.

- Et eller andet måtte jo ske og nogen måtte gøre noget, siger Tina Olsen, formand for Foreningen Tybjerghus.

Foreningen startede butikken i 2008 og med i dag 45 frivillige blomstrer butikken I dag. Den har været et stort plus for flækken Bybjerglille Bakker uden for Næstved. Den er nu blevet byens omdrejningspunkt.

Men købmanden har ikke kun hjulpet byen. Den har også hjulpet Maiken Westh. For to år siden fik hun at vide, at hun havde en depression, og den er blevet slået meget tilbage, siden hun er begyndt at arbejde i Den Nye Købmand.

- Min kæreste kan se, at det har hjulpet, at jeg har noget at stå op til. Det vigtigste er, at han og mine børn kan se det, siger Maiken Vesth.


Nyhedsoverblik