Det vi har sammen

Købmand lukker med brand

Foto: TV ØST

Manden bag købmandsforretningen Let-Køb i Hyllinge besluttede for nylig at lukke sin butik. Mandag eftermiddag brændte en tilbygning til den.

Maj måned 2013 er nok en, som købmand Ufuk Dogan vil huske med allerstørst glæde. Udover at han lukker sin forretning Let-Køb i Hyllinge inden for kort tid, så blev han mandag eftermiddag også ramt af brand.

- Det er en tilbygning, der er brændt, og den er blevet rimelig brandskadet, og så stod der nogle glascontainere ude foran, som også er brændt, fortæller indsatsleder ved Næstved Brand og Redning, Flemming Nygaard Jørgensen.

Brandårsag uvis

I tilbygningen stod der forskellige køle- og ventilationsmaskiner, men om ilden er opstået der, er endnu for tidligt at sige.

- Det var svært at se, om branden var startet inde eller ude. Politiet har afspærret stedet derude nu, og så bliver det undersøgt nærmere, siger Flemming Nygaard Jørgensen.

Forsøgte at redde butik

TV2 Øst fortalte i sidste uge om købmanden, der lukker sin forretning, efter at han ellers havde havde sat sedler op til kunderne for at opfordre dem til at handle hos ham, hvis de fortsat gerne ville have Let-Køb i byen.

Desværre var der ikke nok, der lagde vejen forbi forretningen, og nu lukker den altså inden for et par uger.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App