Kø på vej - Motorvejsbro kan ikke holde mere

En 70 år gammel motorvejsbro på Lolland skal nu udskiftes med en ny. Arbejdet vil vare resten af året.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der kan blive forsinkelser og måske kødannelse på trafikken på Sydmotorvejen, når den 70 år gamle bro ved Holeby-afkørslen skal udskiftes.

Det skriver Lolland Falsters Folketidende.

Broen kræver efterhånden så megen vedligeholdelse, så det er nødvendigt at skifte den ud, oplyser Vejdirektoratet til avisen.

Tydelige tegn på ælde

Broen bærer tydelige tegn på ælde, og man kan let se spor af reparationer, når man kører under broen.

Det ventes, at udskiftningen af broen vil have det meste af året. Først skal den gamle bro rives ned – og så skal den nye monteres i stedet.

Det betyder, at Holebyvej bliver spærret i en periode, og der kan også forekomme kø i forbindelse med arbejdet.


Nyhedsoverblik