Kø for at blive gravid

Regeringens forslag om at spare på hjælpen til at få børn, har fået masser af nye par til at forsøge at få børn, inden de - måske - skal betale for det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På regionens fertilitets klinik i Holbæk bliver der løbet stærkt.

- Vi må møde tidligt om morgenen og blive noget længere om eftermiddagen. Vores aktiviteter er steget med 20 procent, siger overlæge og leder af Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus, Anne Lis Mikkelsen.

- Mange henvender sig og spørger tror du, vi kan nå at komme i behandling, er lovforslaget trådt i kraft og så videre,siger hun.

Og det er det ikke endnu. Men da det er regeringens og støttepartiet Dansk Folkepartis eget udspil, forventes det at blive endelig vedtaget, når folketinget igen samles i oktober. Det er en del af den såkaldte økonomiske genopretningspakke, men i venteværelset i Holbæk, bliver forslaget ikke vel modtaget.

- Jeg har brug for medicin til at danne æggene, og den medicin er rigtig dyr, så det bliver meget dyrt for os, siger en ventende kvinde.

På Christiansborg siger de konservatives sundhedsordfører Vivi Kier til TV2 Øst, at forslaget er sparket til hjørne, mens man regner på det. Regeringen forventer at kunne spare 200 millioner.

<p>På regionens fertilitetsklinik i Holbæk bliver der løbet stærkt.

 

 


Nyhedsoverblik