Knivstikkeri i Nykøbing

En 26-årig mand blev i nat stukket med en kniv i Nykøbing Falster, men er uden for livsfare. Den ti år ældre overfaldsmand stak i nødværge og er derfor blevet løsladt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 26-årig mand fra Sakskøbing blev i nat stukket flere gange i hovedet med en lommekniv. Knivstikkeriet skete i Vandmøllestræde i Nykøbing Falster. Den 36-årige kom til at skubbe til en kvinde i det selskab, den 26-årige var en del af, og det udløste et slagsmål. Den 36-årige trak en lommekniv med låsbart blad og stak den 26-årige i nødværge.

Det lykkedes gruppen at afvæbne manden, inden offeret kom alvorligt til skade. Han blev ramt flere gange i hovedet, blandt andet ved næsen og i hovedbunden. Den 36-årige flygtede derefter ned i en båd i havnen i Nykøbing, hvor han blev anholdt af politiet.

Den 36-årige blev først sigtet for forsøg på manddrab, men senere løsladt igen, da efterforskningen viste, at han havde trukket kniven i nødværge. Politiet fortsætter nu efterforskningen af sagen, og politiets jurister vil derefter vurdere, om der er belæg for at rejse tiltale mod nogen parter.


Nyhedsoverblik