Det vi har sammen

Knivrøver med tophue ville plyndre bagerbutik

Foto: TV ØST

En tophue-klædt dansk røver forsøgte tidligt lørdag morgen at røve en bager i Dianalund. Politiet efterlyser nu røveren.

En mand på mellem 20 og 30 år bliver nu efterlyst efter et røveriforsøg i weekenden.

Lørdag morgen klokken 6:25 kom røveren brasende ind i en bagerforretning på Holbergsvej i Dianalund og truede ekspedienten med en kniv til at udlevere penge.

Det nægtede ekspedienten dog, og røveren stak af i ukendt retning.

Politiet har derfor ikke mange spor af manden, og beder offentligheden om oplysninger og hjælp.

Efterlysning

Røveren beskrives på følgende måde:

  • Ca. 175 cm høj
  • 20-30 år
  • Dansk af udseende og accent
  • Iført sort tophue, en mørk hættetrøje og mørke cowboybukser.

Politiet hører gerne fra vidner til episoden. De kan kontaktes på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App