Knivdrab i Vig

En ung mand fra Asnæs blev fredag aften stukket ihjel under et slagsmål på Vig Festival.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 17-årig mand fra Asnæs-området blev fredag aften knivdræbt i forbindelse med et slagsmål på Vig Festivalen, oplyser politiet i Holbæk. Den 17-årige blev ifølge politiet stukket flere steder på kroppen.

Yderligere en person - en 18-årig mand - blev lettere såret under slagsmålet, som opstod inde på selve koncertområdet. Også han blev knivstukket.

Lørdag morgen anholdt Politiet i Holbæk en yngre mand for knivdrabet. han vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af lørdag.

Hvor mange der kom op at slås, og hvad de kom op at slås om, har politiet endnu ikke noget overblik over, fortæller politiinspektør Henrik Mikkelsen.

 - Men der var en del vidner til slagsmålet, og dem er vi nu i gang med at afhøre, siger Henrik Mikkelsen. Han understreger, at der igen er roligt på festivalen, der har omkring 15.000 gæster.


Nyhedsoverblik