Knallertkører overser parkeret lastbil

En midaldrende mand fra Grevinge mistede livet, da han kørte ind i en lastbil med sættevogn i vejkanten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 56-årig mand fra Grevinge i Odsherred blev dræbt, da han på sin knallert kørte ind i en lastbil med sættevogn, der holdt parkeret i vejkanten.

Ulykken skete torsdag middag, da manden kom kørende ad Egemosevej i Grevinge.

- Der er ingen vidner til at fortælle, hvad der skete, men manden har formentlig overset lastbilen med sættevogn, der holdt parkeret i vejkanten, og har påkørt den direkte bagfra, siger vagtchef Johnny Jensen, Midt- og Vestsjællands Politi.

En ambulance kom hurtigt til stede, og ambulancefolkene forsøgte at give manden førstehjælp. Men hans liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død ved ankomsten til Holbæk Sygehus.

/ritzau/


Nyhedsoverblik