Det vi har sammen

Knallert- og diskoteksbøller skal væk

Foto: TV ØST

Nu vil Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi målrettet gå efter tre problemområder.

Unge på larmende knallerter, tyveri af værdier og uro i nattelivet er tre områder, som Sydsjællands og Lolland-Falster politikreds i den kommende tid vil sætte særligt fokus på.

Nu er der nemlig gået nogle år siden den store og omfattende politireform, og det betyder, at landets tolv politikredse nu får lov til selv at udvælge særlige områder, som de ser som vigtige at opprioritere. Målene er herefter, at kriminaliteten skal falde på de udvalgte indsatsområder, og det vil særligt være de områder, som politikredsen efterfølgende vil blive målt på, fortæller Folketidende.dk.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters politi er planen blandt andet, at politiet i højere grad skal patruljere til fods omkring diskotekerne for at komme uroen til livs, så frygten for vold mindskes.

Desuden skal der være hurtigere respons- og behandlingstid på anklager i alle politikredse.

Tip os Har du et godt tip?