Klub til kamp mod pædofile fodbold-dommere

Samtlige dommere i Sydøstsjællands Fodbolddommerklub skal i fremtiden tjekkes i politiets register over pædofilidømte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som den første fodbolddommerklub i Danmark vil Sydøstsjællands Fodbolddommerklub fremover have tjekket sine dommere i politiets register over pædofili-dømte.

Det sker, efter at en tidligere dommer er blevet tiltalt i en sag, hvor ni 14-årige drenge angiveligt er blevet seksuelt krænket af manden.

Det skriver Sjællandske.

Er på vej på landsplan

Selv om krænkelserne ikke er sket i forbindelse med dommerens hobby på fodboldbanerne, så vil formand for dommerklubben John "Støver" Hansen alligevel benytte anledningen til at opfordre sine medlemmer til at stemme for et forslag om pædofili-tjek.

- Jeg ved, at folk hos DBU er i færd med at undersøge mulighederne for at indføre systemet generelt. Men intet forhindrer os i på en generalforsamling i vores lokale dommerklub at vedtage en regel, som gør, at vores dommere bliver tjekket. Når man selv har børn, så er det let at se, hvorfor man ikke vil have en pædofil til at dømme ens børns kampe, siger John »Støver« Hansen til Sjællandske.

I dag er det alene virksomheder, som har pligt til at tjekke ansatte. Foreninger gør det frivilligt. Og når det gælder fodbolddommere, som nogle steder klæder om og bader sammen med børn og unge, så er der hidtil ingen, som har arbejdet seriøst med forslaget om at indføre et tjek.

 


Nyhedsoverblik