Klokken-3 pyroman slipper for fængsel

Den mistænkte for forårets og sommerens pyroman-brande i Næstved skal idømmes psykiatrisk behandling, mener anklagemyndigheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der venter ikke fængsel, men derimod psykiatrisk behandling til den 26-årige kvinde, der i øjeblikket er mistænkt for at stå bag en række påsatte brande i Næstvedområdet i foråret og sommeren 2012.

Det har anklagemyndigheden besluttet forud for retssagen mod kvinden.

Hun er netop blevet tiltalt for at stå bag tre påsatte brande i Næstved. Det betyder, at anklagerne om skyld i en række andre brande nu droppes.

Det skriver Sjællandske.

Tiltalt for tre brande

Den 26-årige kvinde er tiltalt for at stå bag følgende brande:

  • En påsat brand mod et sommerhus den 20. juni. Det stråtækte hus brændte ned til grunden.
  • En påsat brand i en stor bunke tækkerør den 1. juni, der brændte op.
  • En påsat brand i 2 varevogne og 4 lastbiler den 4. juli.

Ved de tre brande er der ødelagt værdier for 2,1 millioner kroner.

Politiet havde i første omgang sigtet kvinden for at stå bag 7 påsatte brande, men anklagemyndigheden har besluttet, at der kun er tilstrækkeligt bevis i de tre sager.

Pyromanen har tidligere været sat i forbindelse med mellem 10 og 15 påsatte brande i området i perioden.

Den 26-årige kvinde nægter sig fortsat skyldig i alle anklager.


Nyhedsoverblik