Det vi har sammen

Kloak-tvang kan være ophævet

Foto: TV ØST

Kommunens tilladelse til at tvinge private husejere på landet over på en offentlig kloak kan være gjort ugyldig.

Vandplanerne er gjort ugyldige – og det rejser nu tvivl om, om kommunerne må tvinge ejere af boliger i landområder til at betale for tilslutning til det offentlige kloaknet.

Det skriver folketidende.dk.

Lolland Kommune har nu henvendt sig til Naturstyrelsen om spørgsmålet, da kommunen er bange for at tabe sager om spørgsmålet i retten.

Kommunen vurderer ifølge avisen selv, at de gerne må fortsætte arbejdet med at forbedre kloak-dækningen på landet – men politikerne vil for en sikkerheds skyld gerne have styrelsens vurdering af spørgsmålet.

Spørgsmålet om kloaker er omdiskuteret, da mange medborgere sidder så hårdt økonomisk i det, at de med krav om tilslutning til offentlig kloak kan risikere at ende på tvangsauktion.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App