Klimaændringer bliver guld værd

Foto: TV ØST

Sådan lyder konklusionen i hvert fald fra en ny rapport, der slår fast, at temperaturen vil stige næsten fire grader i Danmark i gennemsnit over de næste 40 år.

Rapporten kommer fra Munich Re Group, som er et genforsikringsselskab. Forskerne har forholdt sig til sammen kilder og tal, som blandt andet DMI, og de er nu nået frem til, at vejret vil blive bedre i Danmark i fremtiden. Blandt andet vil temperaturen stige mellem 0,6 og 2,5 grader i gennemsnit hen mod 2025. Samtidig vil vi få færre dage med regn. Det skriver Berlingske Business i dag.

Temperaturstigningerne vil især ramme de sydlige egne i Danmark. Og det er de glade for på Lolland.

- Jamen vi kan jo gå hen og blive den nye Riviera, siger turistchef i Nakskov, Lise Simon.

På Hestehovedet Camping lidt uden for Nakskov er chefen heller ikke i tvivl.

- Folk tager ikke på ferie for at opleve regnvejr. De vil have sol, så jeg tror helt bestemt, at varmere klima og mindre regn vil betyde flere turister, siger Asger Knudsen.

For at imødegå klimaændringerne har Regeringen skrevet en klimatilpasningsplan. Se mere her:

http://www.klimatilpasning.dk/da-dk/sider/forside.aspx 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App